Hvad er der sket siden sidst?
Sidste nyt står nederst, alt andet er sitehistorie
Siden blev startet lidt før sommeren 2004
Først og fremmest: Jeg er p.t. eneste mand der laver noget til denne side, og jeg er i gang med at tage en uddannelse som kort- og landmålingstekniker på Vitus Bering CVU i Horsens, hvor jeg bor. Jeg har også en forkærlighed for folkevogns boblen eller VW Type 1 som den også er kendt som af kendere. Det jeg prøver at sige, er at denne side ikke har min allerhøjeste prioritet, men jeg håber at du synes den er værd at besøge og at du vil komme igen og kigge - jeg bruger den nemlig selv til huske nogle af de ting jeg har gang i...
Der var en del problemer i starten, da jeg ikke er særlig erfaren med html eller webdesign for den sags skyld.
Oktober måned 2004
Her har jeg været inde at rette lidt i html-koden. Der var problemer med, og der er p.t. stadig, at bruge siden i Netscape communicator og for den sags skyld - i Linux.
6. okt 2004 - i dag har jeg lagt flere billeder ind elektrolyse-delen af en pose vaske-soda og af mit m^3 kar som p.t. er tømt igen. Jeg har lavet om på forsiden, og har skabt en side om brugen af Stærk rust- og kalkfjerner. Selve billede-delen af udførelsen, har jeg lavet for en par måneder siden... Jeg har siden da manglet tiden og ikke mindst energien til at lave det klar til siden. I morgen har jeg ca. 1 time til at lægge alle ændringerne ud, da en af mine kollegaer har et møde med en lærer og vi derfor i gruppen ikke vil gå i gang med afrapporteringen af vores udførte nivellement opgaver de sidste to dage ved den gamle sluse i Horsens og ved Egebjerg svømmesal.
Februar 2005. Det er noget tid siden jeg har opdateret sidst, det skyldes til dels at jeg har haft travlt og stress med min skolegang. Jeg har haft gang i en gammel heste harve, som jeg har fået skilt ad efter til vold på nogle gamle skruer. Jeg har haft harven i elektrolysekarret, og nu mangler efterbearbejdningen så... Problemet er at maling er dyrt, og endvidere synes jeg ikke at det Hammerite jeg har brugt, dækker særligt godt. Jeg har hørt om noget grunder der hedder Rustoleum, og det vil jeg prøve at på fat i. Endvidere skal der laves noget svejsearbejde på den, og det har jeg ikke haft mulighed for at lave. Jeg kan nu kontaktes via denne mail info@rustfjerner.dk (tak til Casper fra www.netsos.dk)
Juni 2005.
Tiden er endnu ikke gået helt i stå, og nu er det ved at blive sommer - yeehaw :-)
Jeg har fået købt mig noget Rustoleum grunder - det koster 260 kr pr. liter - min far købte det for mig ved sanistål da han har en konto der, så jeg ved ikke endnu om det er med eller uden moms... Halv pebret synes man/jeg/du/vi/os/hvem/mig/nej/dig... Jeg fik det anbefalet af en gut der har en flot samling gamle biler, det skulle vistnok blive brugt på skibe og ting der står tæt på / er i kontakt med saltvand...
Nu er jeg skridtet nærmere at få lavet den hesteharve... Jeg vil male den med noget 2 komponent autolak - dyre sager, men der skal ikke spares på noget.
Jeg ville egentlig gerne have sat billeder ind, men ja... er i gang med en uddannelse og jeg har haft travlt, og vi har en halv vigtig opgave jeg skal aflevere her snart... det er noget med en afsluttende hovedopgave 8-O
Der var en gut der kaldte mig for "Lucky bastard" da jeg stod og skiftede manifolden på min VW bobbel... Jeg kendte ham via venner osv. så jeg har opfattelsen af at det bare var for sjovt... men det fik mig til at tænke...
tror folk jeg er en rig guuris siden jeg har en bobbel..?
Her er den skindbarlige sandhed til jeg fik råd:
1. Jeg ryger ikke...
2. jeg drikker ikke (så meget)
3. jeg har aldrig, og jeg gentager - al-drig været på en skiferie... - det er der nogen der simpelthen ikke kan forstå (?), men det er rigtigt nok
4. Det eneste mærkevare jeg har er min VW bobbel
5. jeg smider generelt ikke om mig med penge, kun når det gælder min hobby(er)
Lucky Bastard, jae måske... jeg har det da hyggeligt en gang i mellem, når det kører...
Jeg har brugt en mængde penge på en vw motor som jeg har udsat for elektrolyse karret...
WHAT... nej, jeg tog pladedelene af og har lagt dem i karret så billeder af dette skal der også på når jeg engang bliver færdig med malerarbejdet - jeg bliver selv stadig overrasket over hvor lækkert ren tingene bliver ved det her sjov...
til slut, en kammi gav mig et bånd som var i den bil jeg var med ham nede og hente her sidste sommer i det sydlige Tyskland, jeg har godt nok ikke hørt båndet endnu af en eller anden årsag...:-), men jeg ville lige lægge kunstnerens billede ind på min side for at ønske alle en god sommer.
Stor tak til dem der har skrevet i gæstebogen og god sommer
